Buldog, en. [ˈbuldωg] (l. br. Buldogge. VortHj.III4.12). flt. -ger (Sal.IX.118) ell. -ge (Holb.Heltind.II.248). (fra eng. bulldog; egl.: tyrehund, jf. Bulbider) 1) navn paa en (særlig i England opdrættet) bidsk hund (m. kort og bredt hoved og fladtrykt snudeparti). de Engelske Bulldogge, hvilke saaledes afrettes, at de indtil yderste Aande holde ved deres første Greeb. Holb.MTkr.220. VortHj.III4.12.   (l. br.) d. s. s. Bulbider 1. Winth.VI.35. 2) (l. br.) d. s. s. Bulbider 2. Admiral S., der populært kaldes “den russiske Flaades Buldog”. BerlTid.⁸/₂1904.Aft.2.sp.6.   (spøg., sj.) De var en hel Buldog (dvs.: “hund”) efter Rariteter!Wied.BSt.47. (jf. I. Dog ).