I. Brand-stang, en. 1) [I.1.1 ell. 5.1] (især i flt.) om stænger, hvorpaa noget anbringes over en ild.    1.1) † ⚔  ved glødning af kanonkugler. MilTeknO.    1.2) (jy.) ved brænding af jydepotter. Feilb. 2) † ovnrager. vAph.(1759).(1764).

  II. Brand-stang, en. (dial.) d. s. s. II. Brand 1.1. Paa Samsø findes endnu den høje, spidse Brædegavl, hvor Vindfløjen sjælden savnes paa en eller flere af Brandstængerne.LandmB.III. 340. Særlig pyntede var de saakaldte Brandstænger, der var anbragte paa alle Gavle for at tjene som Lynafledere. RMejborg.Gamle da.Hjem.(1888).114. brandstang, (“husbrand”) prydstang af træ .. opsat i toppen af en taggavl. DanmKirker.VII.15. (tegltaget) krones af en gammel, blyklædt brandstang. smst.VIII.392.