Brudføre Brud-føre, et. [IV.1] († Brødføre. Moth.B415. VSO. nu kun dial: Bryd(e)føre. Junge. Feilb.I.128). (ænyd. d. s.; nu især sjæll.) ujævnt, ufremkommeligt føre, især i frossen jord, der ikke vil bære. VSO. min Pande saâ ud som en opkjørt Bivej i Brudføre, hvor Hjulene gaar i lige til Navet.Schand.F.542. VilhAnd.Erasm.I.77. jf.: hans Fødder sank dybt ned i Brinkens Brudføre.Schand.AE.232. Vis mere +