Bohave, et, † en (Moth.H118. Hørn. Moral.II.42). [ˈboˌha·və; ogs. -ˌha^?və] uden flt. (ænyd. bohaffue, fk. (flt. d. s.), fsv. bohagh; af I. Bo og oldn. hagr, midler, gods; især ) 1) hvad der hører til en boligs udstyr og indretning; indbo; møbler. Lad . . din Boehave . . altid være ringere, end som din Capital . . kunde formaa. Hørn.Moral.II.42. han har et grumme godt Indbo, baade Gangklæder og Bohave.Hrz.V.265. en fiin Cavaleer, hvis hele Bohave var en Støvleknegt og en Redekam.HCAnd.VI.109. Seng stod ved Seng med et lille Skab, et Bord eller en Stol, som hele Bohavet.smst.XI.219. Barnets Indbildningskraft . . levendegør . . et Stykke Bohave saavelsom en Plante. Brandes.II.94. SjællBond.27. (overf.:) Kvindenykker er elendigt Bohave for et Hjem. AndNx.PE.III.51.   (sj.) om (tekniske) redskaber: Degler, Retorter . . og hvad mere deslige Boehave nævnes.Ruge.FT.22. 2) (nu l. br.) om et enkelt møbel. Bogskabet var det eneste kostbare Bohave.Rahb.LB. I.523. Buchh.UH.231.