blinke, v. [ˈbleɳgə] -ede ell. † -te (Ew. V.12. Bagges.I.169). vbs. -ning, jf. Blink. (ænyd. d. s.; fra nt. blinken, glinse, mnt. plinken, blinke m. øjnene, jf. eng. blink; besl. m. blank og Blik)  1) give et kortvarigt, stærkt lysskær fra sig. Solen blinker (dvs.: skinner kun kort ad gangen).VSO. af og til blinkede Lyn igiennem de sorte Skyer.Thiele.Breve.177. *See der blinker et Skud.ARecke.17.     især: give en række hastige glimt fra sig; funkle; tindre. (gud) satte Cheruber Østen for Edens Have med et blinkende Sværd.1Mos.3.24. *Naar det skummende Bæger kun blinker.Ew.II.93. alt har Retten draget Sværdet – det blinker over Dit Hoved.Falsen.SA.97. *Dejlig er den Himmel blaa, | Lyst det er at se derpaa, | Hvor de gyldne Stjærner blinke.Grundtv.SS.III.105. *Frisk op! mine Søgutter flinke! | Paany lader Lynene blinke! Blich.D.II.131. *Paa Fjeldet blinker Sneen hvid. sa.D.¹I.169. *Bægeret blinker, | Glæden os vinker.Heib. Poet.III.444. *Det blinker af Vaaben, muntert er dets Skjær.Hrz.D.IV.58. *i Aftenrødens Glands | Slottets Ruder blinked'. Kaalund.SD.26. *En Skaal for det blinkende Søernes Baand, | som folder sig om Sverriges Skulder.Rich.I.5. (han) sad med blinkende Ridderkors paa Kjolen.Schand. VV.241. Pengene laa og skinnede og blinkede paa det hvidskurede Bord.EErichs. S.15.   (poet., sj.) om maanens skin. *Maanen blinked' | Fortrolig før til vore Glæder ned.Lund.ED.163.   fremkalde et funklende skær. solen blinker pâ speilet.Moth.B227. Stjærnerne, der blinkede i Vandet.HCAnd. V.221. 2) hurtigt lukke og atter aabne øjet; glippe m. øjelaagene. Blinke med Øynene.Høysg. S.109. (han) undte . . sine Øine den Hvile i Søvnens Arme, de længe forgjæves havde blinket efter.Grundtv.Saxo.III.232. *Med Øjet han blinker for Sol.PMøll.I.43. Hvorfor blinke (Chr.VI: blunde) dine Øine? Job.15.12. de kan taale at se imod Solen uden at blinke.Drachm.UB.39. han begynder at blinke (med øjnene) (dvs.: han er søvnig) ┆   især som tegn paa frygt: *Blodt (dvs.: blot!) hvasse Sværd – han blinker ei. Zetlitz.Poes.249. den stakkels Tinsoldat holdt sig saa stiv, han kunde, Ingen skulde sige ham paa, at han blinkede med Øinene. HCAnd.V.164. (han) holdt den knyttede Haand tæt mod (hendes) Ansigt. Hun fôr ikke tilbage, det var næppe, at hun blinkede.Schand.BS.151.    uden at blinke, ud en blinken, uden at fortrække en mine; i videre bet.: uden betænkning; paa en dristig ell. fræk maade. (de) udfører uden Blinken den himmelske Straffedom over sig.Brandes.I.452. Peter var ubetalelig til at finde paa Løjer, og Lars fulgte ham uden at blinke.AndNx.S.120. TroelsL.XII. 214. han paastod uden at blinke, at han intet havde med sagen at gøre ┆   med indblanding af bet. 1. *et bredmundet Aaløb, | Der dovner sig frem, blinkende af Søvn.JPJac.DU.150. en klar, dansk Snaps . . blinkede omkap med (hans) smaa Griseøjne.Hjemmet.1912.948.sp.3.  3) give tegn ved at blinke m. øjnene. at blinke ad en . . blinke til en.Moth.B227. *smidsk ej med Dine Læber! | Blink ej med Dine lumske Øjne . . jeg kommer, Kvinde! Blich.JohGray.31. han blinkede ad ham, at han skulde tie stille ┆ se ad 3.  4) (fisk., jf. Blink 7) fiske m. blink   (overf.) At “blinke” var i deres Jargon at fiske efter Gadens Perler (dvs.: damer). AGnudtzm.RT.3.  1 *Naar Sildestimen blinker, den sluges af en Hval. Oehl.NG.(1819).210.    funkle; tindre. *Blink op, du Ny-aars sool med fulde lykke-strimer | For Christi meenighed! Kingo.SS.II.125. Alting maa blinke (: stråle, skinne) , min Herre, indtil Skorsteenspladen i Kiøkkenet. KbhAftenp.1774.404. *I Barndommens lange og dunkle Nat | brænder smaa blinkende Lygter | som Spor, af Erindringen efterladt. TDitlevsen.BlinkendeLygter.(1947).8.    lyse i blink; udsende blinklys, blinksignaler. et retningsvisersystem bestående af et stadig blinkende lys foran og bag på vognen i hver side. Bek.nr.62 13/3 1954. ud ad Strandvejen med tudende horn og blinkende lygter. Rifbjerg.KU.112.   2 glippe med øjelågene. uden at blinke. Uden at blinke hævdede (hestehandlerne) , at Krikken var den Hest Anton havde købt af dem. JørgenNiels.GV.161.   3 give tegn ved at blinke med øjnene. (jf. Blinkeleg S og II. vinke 2 ).   4 fiske med blink. De fleste blinker vel nu om Dage. NatTid.12/9 1954.Sønd.8.sp.2.    5 (jf. blikke 2; ældre spr.) kaste blikket på; se. Jeg har ogsaa sat de fleste af de franske Ord paa dansk .. Skulde nogen tage det ilde op – er han af den Godhed at blinke det forbi. Birch.FR.5.    6 (no. blinke; jf. blikke 3 S, Blinkøkse S, blisse S; fagl.) mærke et træ til fældning ved at hugge barken af på en plet; blænke (1). Sal.III.(se u. blisse S ). Som træer i skoven af skovfogden er blinket til fældning, er mennesker i Flints øjne blinket af Døden. NisPet.EB.144.   

Blinkende, et.
(ældre spr.) blink; blinken. den Meening (er) bleven holdt for rimeligst, at Blinkendet (fra stjernerne) virkes ved Luften. Rothe.Nat.II.105.