Balsam, en, (sj.) et (Oehl.EwS.I.48. Kierk.VII.458). [ˈbalsam] (ogs. Balsom, †  Balsem). flt. -er ell. (i bet. 3) d. s. (ænyd. balsam, balsom (jf. balsamus. Harp.Kr.42), oldn. balsamr, got. balsan; fra gr. bálsamon, vist opr. et semitisk ord, jf. hebr. besem, basam (se Bisam)   formen Balsom bruges nu sj. og kun poet. (samt dial. i bet. 3, if. JTusch.345): Holb.Paars.243. OeconH. (1784).III.380. Kierk.VII.458. Schand.SD. XIII. – † Balsem: Moth.B37. Høysg. S.13. (jf. jy. Balsen i bet. 3. JTusch.345).   jf. balsamere, Balsamin)   1) (især fagl.) tykflydende, vellugtende vædske, som afsondres af forsk. træer ell. buske (opr. især balsamtræet); ogs. om forsk. vellugtende salver ell. olier brugt som lægemiddel (kunstig balsam). deres Kameler bare Urter og Balsam og Ladanum. 1Mos. 37.25. henter Balsam (Chr.VI: balsom) til dens Saar; maaskee kunde den læges. Jer.51.8. *Den Lugt fra Jomfruen, som Balsom, Desmer var. Holb.Paars.243. (der) voxede de Træer, hvoraf Balsam nedflød. sa.JH.I.176. *(med) Balsam hun salved hans Arm. Pram.Stærk.104. Ørst.VI.176. Balsamer anvendes ved forskjellige Hudsygdomme. Panum.47. Han havde kaldt sit Præparat “den verdensberømte, vidunderlige Balsam, der faar Skægget til at gro paa glatte Ansigter og Haaret til at vokse paa skaldede Hoveder”. KPont.Retsmed.III.177.  2) (, især poet.) billedl. brug af bet. 1; ogs. overf.: lægemiddel; lægedom; lindring; trøst. naar han fremstiller det Smertelige, er det kun for at lægge et lægende Balsom paa Saaret. Oehl.EwS.I.48. *Saa er mig Aftnens Kjøling ikke nægtet, | Men ogsaa jeg tør aande denne Balsam | For det beklemte Bryst. Heib.Poet.II.295. (jf. PalM.VI.210). *Veemod, som en Balsam sød, | Sig over Smertens Leie gjød. Winth.V.196. *Hvor findes Balsam vel for dette Saar? | Hvor Urten, som os denne Vunde læger? PalM. I.92. Det gik galt med Skriftstøberiet, og han blev bedragen af sine Folk. Imidlertid var Prinds Christian bleven Konge, og det var ham en Balsam. Davids.KK.400. TroelsL.III.80. Lidt Balsam for sit Saar tog han dog imod, da han for et Par Aar siden lod sig udnævne til Provst. Pont. FL.13.   ofte i forb. som gyde (ell. hælde) balsam i saaret olgn. *hvert et Ord gød Balsom i mit Hiertesaar. Oehl.XII.218. trofaste Venner, der heldte Balsam i hans Saar og trøstede og hjalp ham i Kummerens . . Dage. Hauch.VI.427. jf. Schand. SD.XIII. 3)  navn paa den vellugtende plante Tanacetum Balsamita L., balsam-rejnfan. JTusch.240.345. Balsam er en vellugtende Urt, som og har en herlig Virkning til at befordre Madens Fordøyelse, aabne Leverens Forstoppelse, og stoppe Durchløb og Mavepine. OeconH.(1784).II.228. *De Urter maae vi selv os plukke, | Der voxer jo saamange smukke, | Som Balsam, Rose, Tusindfryd. Winth.XI.84. JSødring.E.I.22. HavebrL.²66. (jf. bl.a. Guld-, Jøde-, Kraft-, Peru- S, Saar-, Universalbalsam ).   1 vellugtende væske ell. salve. indisk balsam, se indisk 2. kanadisk balsam, se u. Balsamgran. tyrkisk balsam, se tyrkisk 3.    om en likør (jf. Livsbalsam ). Livets Balsom. VareL.(1807).II.404.   2 billedl. og overf.: lægemiddel; lindring. ældre: *Ach! lad mig i din naades favn | Den rette hvile finde, | Din kierlighed ..| Balsom være | For mine synde-saar. Brors.SS.I.270. *Aandens balsom hiertet fører høyt henop i himlen ind. smst.II.315.   

Balsam-, i ssgr. (ogs. Balsom-, † Balsem-, se u. Balsam). som regel af Balsam 1.