Havari Havari, et ell. (l. br.) en (AKohl.MP.I.274). [havaˈri?] († Haveri(e). PAHeib.E.219. Nørreg.Privatr. III.391. SøLex.(1808). MO. † Avari(e). HandelsO.(1807).12. JBaden.FrO.29. † Averi(e). DL.4–3–13. Nørreg.Privatr.III. 391. JBaden.Gram.23. VSO.). flt. -er. (“ei gammelt hos os.” Moth.A224; fra nt. havari (ty. havarie, haverie). holl. (h)averij, fr. avarie, sp. averia, jf. arab. ‘awār, beskadiget vare) 1) ⚚ og . 1.1) skade og tab, der (under en sørejse) rammer et skibs ladning ell. (dele af) skibet selv; søskade. DL. 4–3–11. et Spansk Skib (var) indkommet . . under Haverie (dvs.: i havareret tilstand). PAHeib.E.219. Storm og Uveir kastede Skibet med svært Havari vester paa. CPalM.O.399. vort Barkskib . . ligger i Falmouth for Havari. Drachm.VT. 114. Havari paa Maskinen . . paa Skroget (osv.). Scheller.MarO. gøre Havari. smst. lide Havari. Ludv. 1.2) (almindeligt ell. fælles) havari, (især jur.) skade ell. omkostninger, som man forsætligt paafører skib ell. ladning for at sikre dem mod truende fare; groshavari. Nørreg.Privatr.III.391. Hage.3435. 1.3) lille ell. ordinært havari, (nu næppe br.) om sædvanlige udgifter for skib og gods som havne-, lods- og fyrpenge olgn. Nørreg.Privatr.III.397. Hage.3435. 2) (overf. anv. af bet. 1.1) beskadigelse i alm. at der springer Knapper af Handsker, at en Lok ikke faar det rette Fald og lignende smaa Havarier. Tops. III.404. En stor Del af (droskerne) har lidt Havari paa de ufremkommelige Veje. Kbh.26/121923.5.sp.2. Feilb. Vis mere +