afmaale, v. [ˈauˌmå^?lə] -te ell. † -ede (Es.40.12(Chr.VI)). vbs. -ing (s. d.) ell. † -ning (VSO.). (ænyd. afmaale og afmæle)    1.1) (l. br.) udfinde størrelsen ell. omfanget af noget; maale; opmaale. Hvo haver maalt Vandet med sin hule Haand? og afmaalt Himmelen i Spand? Es.40.12. (Chr.V. lod) afmaale landet og sætte miile-pæle. Holb.DNB.503. (teaterstykkerne) skulde betales efter deres Længde, skulde afmaales i Kvarteer. HCAnd.XI.251.    1.2)  dele efter bestemte maal. (i talespr. hellere maale af). At afmaale noget Favneviis, Alenviis. VSO. jf.: Rỉm-mâal ere visse pảrter, som en Rỉmlinie afmaales eller afdeles udi. Høysg.AG.195. *Dagen gaaer, og Dagen kommer. Saadant afmaalt Aaret svinder. HCAnd.X.524.    1.3)  (fast)sætte et bestemt maal for noget; afpasse; beregne. om rumlige forhold: Ez.43.10. *De Stjerners strengt afmaalte Baner. Winth. XI.27. *(hofmanden) Afmaaler pene Skridt. Ing.VSt.51. paa pensionatet serveredes desserten altid i afmaalte portioner ┆   om tid: *Med Viisdom du, o Gud! afmaaler | Den Tid, naar Hjælpen nyttigst er. SalmHus.38.2.   om andre forhold: et Menneske, hvis Gierninger er afmaalt efter guddommelige og menneskelige Loves Rettesnor. Ew.VII.74. At afmaale (“afpasse”) Arbeidet efter sine Kræfter. VSO. Sal.I.266. 2) (< VSO.1793). part. afmaalt brugt som adj. (jf. Afmaalthed); om bevægelser olgn.: egl. “nøje afpasset” dvs.: rolig og behersket; regelmæssig. det fyrstelige Brudepars siirlig afmaalte Bevægelser (under dansen). Ing.PO.II.139. *Først vandrer hun . . | I sagte Gang, med kort afmaalte Skridt. PalM.I.17. Lyden af min Faders taktfaste Trin, der afmaalt bevægede sig frem og tilbage. Bergs.PP. 22. adstadige og afmaalte (danse). TroelsL. VI.83. Tiden gik som før, afmaalt og ensformig. ZakNiels.Maagen.80.   om ydre væsen olgn.: tilbageholdende; kølig; stift formel; reserveret. (jeg) fandt noget . . Koldt og Afmaalt i hans Undskyldning. Hauch.IV.315. smst.I.404. hun (var) tilbageholdende, afmaalt i sin Høflighed og lidt fornem. Hrz.JJ.I.109. smst.II.189. Ulrik Frederik hilser koldt og afmaalt. JPJac.I.108. EBrand.Bes.83.

Afmaaler, en.
(sj.). O I (: stjernerne), min Tids Afmaalere. I, skinnende Bogholdere over mine Dage, og Maaneder. Lodde.NT.366.