I. Adel, en. [ˈa^?ðəl] ádel. Høysg.Anh.31. uden flt. (laant i beg. af 16. aarh. fra ty. adel, opr.: slægt, æt, især: fornem æt, besl. m. oldn. aðal, se II. Adel) 1) abstr.    1.1) ypperlig byrd ell. herkomst; slægtskab, hvorved man hører til Adel 2. enten han var af Adel eller ey. Holb.DH.I.821. *Klart var hans Skjold, hans Adel | Uden Skygge eller Plet. Winth.HF.59. Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret er afskaffet. Grundl.(1849). §97.    1.2) værdighed som hørende til Adel 2; adelskab. PAHeib.US.609. *jer Kongen gav en nybagt Adel. Oehl.D.23. *En Arving til din Adel, | Din Tapperhed, dit Hjerte. Aarestr.219. adel forpligter (efter fr. noblesse oblige). Brandes.IX.404. Arlaud.294.     1.3)  ophøjet, udmærket egenskab, som indgyder ærbødighed. Moth. A20. (tankernes) Høihed og Adel. JSneed. I.249. *hendes Aasyns Adel. Ing.VSt.147. *vort Væsens Adel: Tænkning, Flid | Og Forskning. Hrz.D.III.196. Min Fader er en ringe Mand, men der er Adel i hans Hjerte. Oversk.II.245. hvilken Adel det vil brede over Menneskeheden, naar den frit kan leve sit Liv og dø sin Død. JP Jac.II.151.  2) personer af rigets fornemste, (især tidl.) med særlige rettigheder forsynede stand; ofte om standen som saadan. DL.1–2–11. Saadanne Personer passere nu ikke for Adel. Holb.Ep.II.351. *Stjærner og Baand man kun Adelen gier. PAHeib.US.578. (kongen) har indbudt Landets fornemste Adel. PalM.I.177. *Den høie Ridderære | Samt Statens Ror tilhøre Adelen. Oehl.D.5. NMPet.Afh.III.317. Danmarks Adels Aarbog. (bogtitel.1884ff.).   om (enkelt) slægt af denne stand. han nedstammede fra gammel tysk Adel. PA Heib.US.435. *gifte gammel Adel | Med ny, som Kirsten Thott til Jesper Muus. Oehl.DM.73. den højere adel, dvs.: grever og friherrer (baroner). LovL.I.11. 3) (sj.) adelig person; adelsmand. (ofte med overgang til adjektivisk bet.: adelig; jf. III. adel). gøre til adel (dvs.: adle). Moth.A 21. jeg bukker mig ikke for Adelsmanden, kuns for Manden, han være saa Adel, Borger eller Bonde. PAHeib.US.489. *Adel kan en Bonde være. Thaar.HG.35. Arlaud.170. Er det et Spørgsmaal, om Kongen er Adel? (dvs.: det er en selvfølgelig ting). Mau.50.1.3 ophøjet, udmærket egenskab. (jf. Sjælsadel ). en “Adel i Blodet”, der skulde være bedre, end Aands og Hjertes Adel. FyensStiftsLandemode-Act.1822.II.157. *Menneskefaldet til Frelse vendt, | Menneskets Adel paa ny erkjendt. Hostr.SD.II.102(jf. Menneskeadel ). *Indtrykket af din (: Johs. Larsens) Adel | vilde ingen undvære. JVJens.JB.33. *en Bøn, som præger med Adel din Holdning | og uvant Sødme dit rene Begær. Bjørnvig.SG.86.   2 personer af adelstanden. den store Adel .. benyttede sig af Tysk og Fransk. VLange.FraStruenseetiden.(1926).35(jf. Storadel ). (som) landets rigeste adel olgn., (jf. u. I. Greve ). i Dag er man Jordens rigeste Adel, Slaveanstalten betaler, hvad man fortærer og drikker. HHLund.Muntre Minutter.(1944).59. Vi fik et par drøje sjusser og straks efter kaffe med cognac, så vi havde det som landets rigeste adel. Socialdem.9/8 1953.Sønd.4.sp.4. den høje adel, se II. høj 6.1. den menige adel, se menig 2. Per Poses adel, se Peter 1.3. adel og uadel, se Uadel. 3 adelig person; adelsmand. (sj., læs: sj. i 20.årh.). Hand skal hafve været fød Adel. Gram.(KSelskSkr.IV.288).   

II. Adel, subst. [ˈa^?ðəl] i nutidens rigsspr. kun som første led af ssgr. 1) (æda. athæl, oldn. aðal, egenskab, beskaffenhed; grundbet.: det medfødte, det egentlige; besl. m. Odel, I. Adel og ædel) i nogle, nu foræld. ssgr., hvor det har bet.: det i sin art ypperste, det (den) vigtigste, hoved- olgn. (jf. run. aðalmærki, stort mindesmærke); deraf dial.: adel, adj., ypperlig. MDL. Feilb.; bornh. āl, ægte, rigtig. Esp. 5; jf. al-. 2) med lignende bet., men i senere tid laant fra ell. dannet efter tyske ssgr. med adel- ell. edel- (jf. ty. adel-aar, -gras, edel-hirsch, -weiss).

Adels-, i ssgr., af I. Adel. 1) første led styres af sidste led, fx. Adels-diplom, -stolt (af Adel 1), -had (af Adel 2: had til de adelige). 2) første led staar som beskrivende tillæg til andet led: adelig, fx. Adels-blod, -byrd, -mand; -gaard, -krone   af saadanne ssgr. kan en meget stor mængde dannes, kun de vigtigste medtages   nutidens talespr. foretrækker her som regel forb. med adelig, fx. adelig kvinde, adeligt vaaben for Adels-kvinde, -vaaben.