Aabning, en. flt. -er. (dannet i 17. aarh. efter ty. öffnung).   1.1)  handlingen at aabne. Moth.A15. der (blev) banket paa Porten og dens Aabning fordret. Blich. III.181. VortHj.IV2.34. jf. aabne 1.2: *Aabningen af Aaren. Bagges.II.239. jf. aabne 1.3: det lukkede Blomsterbæger, hvis Aabning vi see imøde med Henrykkelse. Hrz.XII.217. Under Aabningen (af østersskaller) holdes den dybe Skal underst. Constant.Kogeb.53. Ved Navnesedlens Aabning fandtes Forfatteren (af prisafhandlingen) at være stud. N. N. Universitetsprogr.    jf. aabne 3 og 4. ved Boets Aabning. PAHeib.Sk.III.290. Tiden for Jagtens Aabning. Bogan.I.37. ⚔ (en) overraskende Aabning af Ilden. Fægtningsinst.21. Ved Aabningen af et Parti (skak) opstilles Brikkerne i følgende Orden. Bondesen. Anvisn. i Skakspil.(1883).7. jf. 35.     1.2) udtømmelse af ufordøjede dele (ekskrementer) gennem endetarmen; afføring (jf. aabne 1.2). have, faa aabning ┆ vAph. (1764). Ploug.Sylv.72. SechLeth.BP.91.   (meton.) ekskrementer. Aabningen afgaar undertiden af sig selv. Sal.VII.366.  2) (sj.) tilstanden at være aaben. Svelgets og den hele . . Munds mere eller mindre Aabning og besynderlige Stilling. Høysg. Anh.7.  3) sted, som er aabent, ikke spærret ell. dækket.     3.1) i talespr. ofte ombyttet med Hul, Revne, Sprække olgn. at giøre visse Aabninger . ., hvorved . . Jordens Saft kand komme til at circulere. Holb.Rpb.II.2. sa.DH.III.253. Bagges.L.I. 228. en imidlertid dannet Aabning (Breche) i Volden. Fæstningsart.279. Døren behøvede ikke længer paa engang at være Aabning og dog fast Væg. TroelsL.II.44. gjennem Høiskov og Krat og Tykninger til Engdrag og Aabninger. Bogan.II.87.    Aabning mellem Spanterne kaldes Afstanden mellem disse. IdrætsB.I.357.    3.2) om indgangen til en hulhed: Konen tog og bredte et Klæde over Aabningen af Brønden. 2Sam.17.19. en Lerpotte . ., over hvis Aabning man havde spændt en Blære. TroelsL.VII.37.   (sj.) om indløb: Denne Fiord har en trang Aabning. VSO. 4) (fys.) tværmaal. en Linses Tværmaal . . kaldes dens Diameter eller Aabning. Sal.XI.868. paa hulspejl: Sal.XVI.479. ssgr. (med 1.1) bl. a.: 1.1 J.P. Mynster. Prædiken ved Aabningen af Rigsforsamlingen. bogtitel.1848. Hr. Sørensen .. (Til Personalet) De kan gjøre Fyraften; thi jeg seer af Berlingske, at jeg først har Aabning (: først åbner) imorgen. (Boutiken lukkes). Rappee.1860.87.sp.2.   1.2 afføring. (aftagende brug i 20.årh.; jf. Legems- 1, Livsaabning ). En anden herlig Nytte som de røde Beder have, bestaaer i den gode Aabning de forskaffe. Tode.ST.II.102. Aabningen træg. Ugeskr.f.Læger.III.(1840).120.   2 tilstanden at være åben. til aabne 2 Søndagsaabning Butikkerne faar Tilladelse til Søndags-Aabning den 3. November. PolHvhvhv.1941.43.   3 sted der er åbent. (jf. bl.a. Dør-, Fødsels-, Mur-, Næseaabning ).   3.1 (bokseren) fintede med sin venstre for at skaffe Aabning for en ny Træffer. DanmFestGlæde.VI.96.