aflænke, v. [ˈauˌlæɳ'gə] -ede. (ænyd. d. s.)   1) (sj.) befri for lænke(r). At aflenke en Hund. VSO.I.84. MO. den, der som en aflænket Fange er bleven udfriet af Selvets Pine ved Synet af sit Barn. VilhAnd.HS.280. jf.: *Ved Livets Maal, mit Legems Baand aflenket | Og Lysters Baand. SkVid.II.176. 2) (fagl., nu l. br.). afslutte et strikket (ell. hæklet) arbejde ved at trække den ene maske over den anden, hvorved der fremkommer en “lænke”; lukke. At aflenke en Strømpehæl. VSO. I.84. MO.1 *Derpaa vi holdte lille Korn (: et øjeblik) | For jagten at betænke | Indtil Christopher ved sit horn | Loed Koplerne (: jagthundene) aflænke. Cit.1721.(Kall.nr.399a.95r ). De danske Fanger blive .. aflænkede. CJMøller.KongSvend.(1808).79.    (jernb.). Spectator.1943/44.(se u. afkoble 2 S ).