afskrive, v. [ˈauˌsgri^?və] præt. -skrev; part. -skrevet. vbs. -ning (DL.4–6–11. Brandes.VII.148) ell. † -else (DL.3–1–6 (bet. 2). VSO.), jf. Afskriveri. (ænyd. d. s., fsv. afskriva; jf. Afskrift samt ty. abschreiben) 1)  ved skrivning gengive (noget forelagt) ord for ord; tage afskrift af. (i talespr.: skrive af). Æreboe.124. denne Fordring, som jeg har ladet afskrive paa stemplet Papir i lovmæssig Form. Bergs. PP.431. (Fr. Rostgaard) afskriver de berømteste og sjældneste Haandskrifter. Brandes.I.49. i klostrene afskrev man oldtidens forfattere ┆   (sj.) overf., om skildring, der bestaar i nøjagtig gengivelse. den redelige Ængstelighed, hvormed Amberger afskriver al denne Grimhed (hos Karl V). JLange.III.83. Var ikke denne Afskrivning (dvs.: om realistisk kunst) af den reale Verden prosaisk, kunde man ikke overlade den til Fotografien? smst.I.82. to fattige Børn fra Provence i vore Dage fremstilte i Stil med gamle græske Hyrdefortællinger, det er ikke just Afskrivning af Naturen. Brandes.VII.148.II.452.   2) ⚚ egl. “skrive bort”; opføre (en fordring ell. et andet aktiv) som ugyldig, ikke længer eksisterende; lade (en post) udgaa af regnskabet. (paa gældsbreve) bliver afskrevet, hvis (dvs.: hvad) hand derpaa bekommet haver, og hvis hand videre med Rette haver at fordre. DL.1–24–34. Tager nogen sit Pant til brugelighed, og hand deraf meere aarligen opbærer, end som den billige Rente af hans Hovedstoel . . beløber sig, da bør hand det øvrige at afskrive paa Hovedstoelen. smst. 5–7–9. jf. 3–1–6. (soldaterne) forsynes af Kompagniet med en Afregningsbog . ., hvori Intendanten . . afskriver de dem . . udbetalte Beløb. Tjenesteregl.126. Paa dette Fond afskrives Tab paa Lageret ved Prisnedgang. Pol. ¹/₅1903. efter at de nødvendige Afskrivninger har fundet Sted, skal Udbyttet fordeles paa følgende Maade. smst.   † m. person-obj. At afskrive en Bonde for betalte Skatter. VSO.  3)  betegne i et regnskab, en fortegnelse olgn.; føre i regnskab; notere. Afskrive . . Gods, der indlades eller udlosses. Scheller.MarO.    (jf. skrive af / skrive 1.3og 3.6 ).   2 lade (en post) udgå af regnskabet. købmændene maa afskrive (surrogatvarerne) som tab. Information.2/12 1949.7.sp.5(jf. bet. 4 ndf. ).    nedsætte den bogførte værdi af noget; nedskrive (2). Til Afskrivning paa Fabrikker, Pakhuse og Kontorbygning er anvendt 506,804 Kr. BerlTid.28/9 1939.10.sp.5. Afskrivning. Nedsættelse af et Aktivs bogførte Værdi i et Regnskab med det Formaal at fordele Anskaffelsesudgiften som Driftsudgift over hele den Aarrække, i hvilken det gør Nytte i Bedriften. ØkonO. Nyegaard.Reglerne om ekstraordinære, skattefri Afskrivninger paa Skibe, Bygninger og Maskiner. bogtitel.1947.   3 (sø.). (jf. Afskriver 2 S ).    4 videre anv. af bet. 2: anse for tabt ell. for værdiløs; opgive. Ungdommen .. har afskrevet Litteraturen som Aandsliv, fordi den altsaa mener, at Aandsliv er en Last. Stangerup.(GadsMag.1935.597). mig har Vorherre afskrevet. FalkHans.A.86. en dødssyg Patient, man forlængst har afskrevet. AaDons.AS.73.    5 (ældre spr. og fagl.) afmærke; afridse (2) (jf. aftegne 1, beskrive 4 ). en Hvelving .. der er afskreven ved en Cirkel. Rothe.Nat.II.92. Træmodel, efter hvilken Tømreren afskriver Tapper, Taphuller, Blade etc. paa Tømmeret. Oplysn.ca.1925 fra Teknologisk Institut.(OrdbS.). Afskrivnings (Profil) Fuger. Priskurant f.Stenhuggerfaget.(1938).44.