II. akut, adj. [aˈkud] (af lat. acutus, skarp)  1) (med.) om sygdom ell. sygelig tilstand: som forløber hurtigt og heftigt (mods. kronisk). JBaden. FrO.II. den inkurableste, den mest akute af alle Sygdomme: Døden. Goldschm.I.194. Den akute Alkoholforgiftning, Beruselse. Panum.21. en akut Smerte. smst.19. jf.: Kongen . . kedede sig som et goldt, af Nydelser sløvet og ganske interesseløst Væsen altid keder sig, akut og dog ikke blot momentvis, med en rentud dødelig Kedsommelighed. Brandes.Volt.II.40. 2) (sprogv.) om accent.    2.1) (om udtale) med høj tone ell. stærk tryk (jf. Accent 1.1). den acute og høyt-lydende Tone. Høysg. AG.9.    2.2) om accenttegnet ´ . Jesp.Fon.604.1 (med.). billedl. Brandes.(se sp.401,8 ). ministerkrisen blev akut. Pol.10/1 1954.2.sp.1.