Amfibium, et. [amˈfi^?biom,-bjom] (Amfibie. (nu l. br.). JBaden.FrO. RichPet.JB.188) best. f. -biet; flt. -bier. (fra lat. amphibium, gr. amphíbion, egl.: dobbelt-levende, af amphí, paa begge sider ell. maader, og bíos, liv) dyr som lever baade i vandet og paa land; især (zool.) om krybdyr (Reptilia) og (nu kun om) padder (Batrachia ell. Amphibia). vAph.Nath.I.109. Raff.(1784).233. MO. (padderne) som tilbringer største Delen af deres Levetid i Vandet, og som derfor netop er Skyld i Navnet Amfibier. Frem.DN.547. jf.: de flyvende Fiske med de øvrige Amphibia. Ruge.FT.6.    (overf.) Suhm.II.212. Var ikke ogsaa Baggesen et Slags Amfibie . .? Snart dansk, snart tysk, snart fransk. RichPet.JB.188.    i ssgr. Amfibie-, fx. -baad. baad, som ogs. kan gaa paa land (v. hj. af skinner olgn.) -jærnbane. OpfB.²I.78. -liv. Frem.DN.547. ell. (i formen Amfibie ) en (JBaden.FrO. Blich.(udg.1920).XI.37. XIII.145. Meyer.8 (1924) ). (Amfibie.    GyldendFrO.(1960)). flt. -bier    i ældre spr. ogs. m. lat. form -bia (HolbO. Ruge.(se sp.518,36 )).    overf. HolbO.(Amphibium ). et Slags Amfibie. Grundtv.(se af sp.126,40 en Slags Amphibie eller Hermaphrodit. Blich.(se videre u. Hermafrodit ). Vi jødiske Studenter ere Amfibier, der kunne leve baade hos Jøder og hos Kristne. Goldschm.I.163. Ved Sammenblandingen af midlertidige og permanente Bestemmelser er Forslaget blevet et Amfibium. JyllP.13/6 1954.9.sp.2. som afkortning af Amfibie(flyve)maskine: Efter Anvendelsesomraadet deles Flyvemaskiner i Landmaskiner, Sømaskiner og Amfibier. BerlKonv.VIII.265. Luftfart.22.    i ssgr. fx.: Amfibie-bil (Sal.T.1945-46.391), -flyvemaskine (fly der kan lande både på vand og på land: TeknVidundere.1933-36.II.541. Det moderne Luftvaaben.(1943).138), -maskine (d.s. NatTid.5/7 1925.Aft.6.sp.3. Dansk Taxa-Flyvning med Amfibiemaskiner. Information.13/12 1947.2.sp.5), -plan (d.s. Socialdem.2/10 1947.1.sp.6. Lovtid.1949.A.2307), -tank (mil.: Sal.T.1943-44.919).