Ankomst, en. [ˈanˌkωm'sd] (ænyd. d. s., efter mnt. ankumpft, ty. ankunft; især   ell. emb.) vbs. til ankomme.   1) til ankomme 1.1. Naar var Ankomsten her til Byen? Holb.Arab.6sc. Ew.III.76. (gud) trøstede os ved Titi Ankomst (Chr. VI: tilkommelse; 1907: Komme). 2Cor.7.6. strax efter Ankomsten af hans Brev. Sibb.I.50. ved Dampskibets Ankomst. HCAnd.IV.316.   (relig., l. br.) om Kristus' komme. den Forjættedes Ankomst. Kierk.VII.VI.  2) (l. br.) i udvidet ell. overf. anv. (til ankomme 1.2). Som Nattens Taage flyer for Solens Ankomst. Jacobi.(MO.).   om tidsforhold olgn. Ved Foraarets Ankomst gik Marquien i Feldten. Biehl.MF.II.45. VSO. Handlingstidens Ankomst. Lassen.AO.461.   om fødsel: Der er . . Ingen, der med Moderens Glæde hilser Barnet ved dets Ankomst. Kierk.VI.135.   † om tiltrædelse af et embede olgn. (kejserne søgte) ved store Foræringer helst ved deres Ankomst til Regieringen at forbinde sig disse Tropper. Holb.Herod.98. VSO. 1 melde ens ankomst, se II. melde 2.1.    om Kristi komme. HolbO.   2 Phoebi (: solens) Ankomst. Holb.Paars.29.