annektere, v. [anægˈte^?rə] -ede. vbs. -ing ell. Anneksion (s. d.). (af lat. annectere, tilknytte, af nectere, knytte, fæste; jf. Anneks, anneksere) 1) knytte til; forbinde (med noget andet) som et tillæg.    1.1) † vedføje som et tillæg (i skrift ell. tale); tilføje. (jeg) havde gierne . . villet annectere det (dvs.: “Anhang” 1713) til min Historiske Introduction, hvis ikke den Samling jeg derover havde giort, var bleven saa vitløftig, at den ikke vel kunde indsluttes udi et Volumine. Holb.Anh.3^r. Fortællingen kan vel gjerne betragtes som sluttet her; alligevel skal siden følge en annekteret. Blich.IV.660.     1.2) (emb.) forene et sogn med et andet som anneks. mit annekterede Sogn Hald. KirkehistSaml.3R. VI.256 (fra beg. af 18. aarh.). (anneksgaardene) have været Præstegaarde . . før Sognene bleve annecterede. Baden.JurO.I.26. Sal.²I.785.     1.3) † ⚔ i udtr. annekterede batailloner (kompagnier olgn.), (brugt indtil hærloven af 1842) om de til liniebataillonerne knyttede forstærkningsbatailloner. Forordn.¹⁵/₂1808.§10. Baden.JurO.I. 25. jf.: (i min onkels hus søger) lutter Forlovede. . . Naar vi ere samlede en masse, troer jeg, vi stille ti Par, foruden de annecterede Batailloner, der til de store Høitider komme til Hovedstaden. Kierk.I.347.  2) (efter ty. annektieren, fr. annexer) om stat: sætte sig i besiddelse af (en landstrækning); in dlemme; inkorporere. (Belgien fik) efter en Periode af ti Aar Ret til at annektere den sydafrikanske Stat (dvs.: Kongo). Thorsøe.VA.737. 5. Novbr. 1911 annekterede (Italien) Tripolis, skønt Erobringen af dette Land endnu næppe var begyndt. Sal.²I.785.    (spøg.) tilegne sig (uretmæssigt); bemægtige sig; stjæle. med en gammel Kammerats Ugenerthed tog (Marstrand) den (dvs.: en studie) ned af Væggen og annekterede den med den Besked: “den tager jeg med mig”. JLange.I.190. (hunden) løb fra Slagterboderne med et annekteret Stykke Kjød. CMøll.MA.200. Jakobiterne annekterede den (dvs.: “God save the King”) med Ændringen “God save great James our King”. Sal.VII.857.-ede, i ældre spr. ogs. -te (part. -t, se ndf.).   1.2 (ældre kirk.) om anden tilknytning mellem kirkesogne. St. Michels Kirke (i Slagelse var) i de Catholske Tider .. annecteret til Provstiet i Roeskild. EPont.Atlas.III.19. I Reformations-Tiden var Kirkebye saavelsom Lunde Sognet annecteret til St. Nicolai Kirke i Svendborg. FStiftstid.3/3 1775.8.   1.3 i udtr. annekterede batailloner. jf.: Lieutenant ved de Annecteerte. HCAnd.II.146.   2 om stat. ældre: Annekteringen af Alsace. DagsTelegr.6/10 1870.1.sp.2.    (spøg.) bemægtige sig. m. person-obj.: (hun troede) at det vilde være let for hende at annektere ham. DagNyh.15/5 1926.12.sp.3. Frederiksen annekterer Doktor Lasker fuldstændig (: lægger beslag på ham) . ErlKrist.BT.103.