annoncere, v. [anωɳ- ˈse^?rə] († annunc(i)ere. Moth.Conv.A143. Holb. DH.II.523). -ede. vbs. -ing. (fra fr. annoncer, lat. annuntiare, forkynde, af nuntius, bud)   1)  forkynde; meddele; tilkendegive. Canceleren (blev) affærdiget til Hendes Majestet, for at annunciere hende Raadets Slutning. Holb.DH.II.523. Chievitz. FG.190. den Maade, hvorpaa en kejserlig Vogns Komme . . annonceres her i Berlin . . den beredne Politibetjent . . farer sammen og løfter Haanden med et Skrig. I samme Nu standser al Vognfærsel. Pont. LP.IV.85.  2) bekendtgøre gennem annoncer; avertere. KPont.Retsmed.III.184. firmaet annoncerer i alle landets blade ┆  annoncere varer til salg ┆1 Statsbanernes omegnsbusser har fået installeret batteridrevne Philips forstærkere .. De benyttes til annoncering af stoppestederne gennem en mikrofon .. foran chaufføren. PopMek.1955.sept.72.    (efter eng. announce ) m.h.t. radioudsendelse. en melodi .. har man i radioen kunnet høre annonceret som (osv.). LLHammerich.Tysk fonetik.(1934).57. Vi skiftedes til at annoncere – og fandt det meget spændende. ADahlerup.VedMikrofonen.(1944).75. Speakeren annoncerede Spansk Dans. Heltberg.HK.101.   2 bekendtgøre gennem annoncer. ældre o.a.: af (Grundtvigs bog) Kirkens Gienmæle annonceredes i Gaar allerede det tredie Oplag. Mynst.1825.(Hjort.B.I.142). vbs. i ssg.: Annoncerings-middel (den periodiske Presse .. som et Annonceringsmiddel ved Siden af Dagbladene. MaxKjærHansen.Salg og Reklame.(1930).120).