I. anti-, præfiks. [ˈanti-] ell., i ord, der ikke umiddelbart føles som ssgr.: [antiˈ-] (i de fra gr. stammende ssgr., hvis sidste led begynder m. en selvlyd: ant-, se antarktisk). (af ssgr. m. anti- forekommer kun enkelte før 1700, fx. Antikrist (s. d.), Antifon (Chr Ped.II.288), og som levende præfiks bliver anti- først alm. i 19. aarh.   af gr. antí, imod, i ssgr. anti-, ant(h)-, besl. m. an- i Ansvar, antvorde) grundbet.: imod; i enkelte ord m. rent lokal bet.: modsat m. h. t. beliggenhed ell. retning, se antarktisk, Antipode   i de fleste tilfælde m. overf. bet.: modsat; modvirkende; fjendtlig (mod det begreb, der indeholdes i ordets sidste led); saadanne ssgr., af hvilke kun enkelte medtages paa alfabetisk plads, kan dannes i næsten ubegrænset omfang, og de har ofte en ret tilfældig karakter; eksempler: Frihed til at tænke kand ved Legemets U-orden vel Baand paalægges, den kand dog ikke gandske qvæles . . En saadan Frihed er noget Antimachinistiskt (dvs.: stridende mod tankegangen i skriftet L'homme Machine). Holb.Ep.V.84. den antibarbarske Krig. Bagges.III.194. De er vel heller ikke enthusiastisk Skandinav eller antitydsk. Hostr.SpT.II.6. anti-Bismarckske . . Intriger. Brandes.XIV.27. Retten vil . . skruphøvle de a-moralske og holde de antimoralske i Tømme. ClWilkens.EV.108. en livfuld og beaandet Stil, der dog til Tider mærkes næsten forceret anti-kedelig. Sal. XV.798. endvidere anti-katolsk, -kirkelig (Brandes.XIV.22), -kristelig, -liberal, -militarisme (Hørup.II.212), -militarist(isk), -monarkisk, -religiøs, -socialist(isk) osv. osv. jf. Anti-luftskyts (dvs.: skyts til forsvar mod luftskibe ell. flyvemaskiner), -torpedobaadsskyts (Scheller.MarO.).  (jf. mod- sp.214,29ff).    Anti-Spectator. tidsskr.titel.1744-45(jf. u. Spektator ). Anti-Drømmeren. tidsskr.titel.1759-61(modblad til tidsskriftet Drømmeren ).