I. Are, en. (sa. ord som Arne, rimeligvis opstaaet ved, at det udlydende -n (jf. oldn. arinn) opfattedes som art., jf. jy. aar ved siden af arn, aan (Feilb.I.31) og no. aare (are); foræld.) arne; ildsted. Troels L.II.12.   † undergrund i jord; grund (jf. Feilb. arne 4). *En Daare bygger sig Kastel | Paa Lykkens sandig Are (  Fare). Reenb.I.42.arne; ildsted. (under)grund; bund. (jeg) maatte søge Læ og Natteleie bag en Steen eller i en saakaldet Steen Ahre. POWalløe.Dagb.74. “Aren” eller Bunden i den (: i en bageovn) var ogsaa af Ler. JySaml.IX.344. cit. ver.