Aroma, en ell. (nu sj.) et (Aarestr.97. Meyer.). [aˈro·ma] flt. (især i bet. 1) -er ell. aromer (Heib.Pros.V.71) ell. aromata. (af gr. árōma, krydderi, vellugt) 1) (fagl.) som stofbetegnelse.     1.1) † krydderi. Aromata og Specerier. Gram.(KSelskSkr.I.297).     1.2) flygtigt stof af en behagelig krydret lugt, især hos planter. Sal.II.49.  2)  behagelig, krydret duft; vellugt. *Blomst af Hylden! | Blusser for heed jeg ved Skumringens Stevne, | Dig, dit Aroma giver jeg Skylden. Aarestr.97. Kaffens Aroma . . blandede sig med Blomsternes fra Haven. Pont.M.35.   (overf.) al Poesi (virker) ved den Aroma, som den . . uvilkaarlig fører med sig. VVed.H.5. (ænyd. (se ndf.), glda. flt. aromata (Kalk.II.69a,50)).   1 som stofbetegnelse. 1.1 paa bonden i boutellien ligger mange aromata. Jacobæus.Rejsebog 1671-92.(udg.1910).20. *O lad det (: hjertet) .. | .. som et brændt Aroma sødt | Hendufte. Aarestr.SS.V.235.   1.2 Aroma .. Planternes Lugt- og Kryder-Stof. Meyer.1 (1837).   2 behagelig, krydret duft. i reklamer: Den nye, milde Eddike med den herlige Aroma. BerlTid.3/9 1939.11.sp.1. Guldfasan Te Kendt for Aromaen – Drøjden – Smagen – Farven. JyllP.23/5 1954.3.sp.4.