Artikulation, en. [ɐrtikulaˈʃo^?n] flt. -er. egl. vbs. til artikulere.  1) (anat.) til artikulere 1: ledforbindelse. Hag.I.234. 2) (tandl.) til artikulere 2, om den maade, hvorpaa tænderne bevæger sig forbi og imod hinanden under tygningen. Sal.²II. 165. 3) til artikulere 3.    3.1)  til artikulere 3.1. et Sprog kan blive saa blødt, at Lydene næsten tabe deres Articulation, og den ene Lyd flyder i den anden. JBaden.Gram.15. det (danske sprog) har en alt for stor Liighed med Dyrenes, ved at mangle al Articulation. Bagges.DV.VIII. 103. Jesp.MFon.13.   (sj.) om artikulerede lydforbindelser: (han) lod dem (dvs.: dukkerne i et dukkeskuespil) udtale sig i velklingende Articulationer, som: ohe, hiup. Chievitz. FG.112.    3.2) (fon.) til artikulere 3.2. Jesp. MFon.28. Udkast til en dansk Artikulationslære. GForchhammer.(bogtitel.1898).   1 (anat.). ældre: JBaden.FrO.    4 til artikulere 4: inddeling; leddeling. en formel fuldkommen Fremstilling af den sande Verdensanskuelse (bør ikke) fremtræde med en saa kunstig Artikulation .. som det hegelske System har gjort. PMøll.II.247. den lidet oplysende (maleri) Titel “Komposition 6”, syntes at trodse alle Bestræbelser for at finde endog blot den svageste Antydning af Artikulation. UgensTilskuer.V.1913/14.29.sp.1.    5 til artikulere 5 S: udformning; formulering. Lehmann vilde have Slesvigs Selvstændighed som Underhandlingsbasis og Articulationen af de enkelte Punkter som Underhandlingsgenstand. Krieger.D.I.16.