Artiskok, en. [ɐrtiˈsgωg] (dial. ogs. Artisjok, se JTusch.297). flt. -ker ell. † -ke (VareL.(1807).I.38). (ænyd. d. s., jf. ty. artischocke, fr. artichaut, fra arab.; jf. Ærteskok samt Jordskok) 1)  en til tidselgruppen hørende planteslægt, Cynara L.; især om arten C. Scolymus L., hvis kødede kurvbund er spiselig. JTusch.69. Erteskokker, Artiskokker, er en god Havevext. OeconH. (1784).II.225. *der raabes . . | Paa Østers, Crême, Confect og Artiskokker. PalM.I.108. Warm.Frøpl.442. jf.: En Sømand maa have en Mave som en Harmonika og et Hjærte som en Artiskok. ASvedstrup. De danskesVej. (1902).58. 2)  jordæble (jordskok), Helianthus tuberosus L., hvis duft minder om Artiskok 1; næsten kun i ssgr.: Jerusalem(s)- ell. Jordartiskok. HaveD.(1762).38. jf. JTusch.104.