atlantisk, adj. [adˈlan'disg] (af gr. atlantikós, adj. til Átlas (gen. Átlantos), dels i den gr. mytologi navn paa en kæmpe, som i det fjerne vesten bar himmelhvælvingen, jf.: *Din Hud til Pergament end ej forvandlet er, | Din Ryg man endnu ej saa krum atlantisk seer. Holb.Skiemt.D3^r; dels navn paa en bjergkæde i Nordvestafrika; jf. I. Atlas) 1) (geogr.) i forb. det atlantiske hav ell. ocean, om Atlanterhavet. Pflug. Den danske Pillegrim.(1707).1200. *Min Vugge var det atlantiske Hav. PMøll.ES.I.56. Sal. II.253.    nu bruges alm. Atlanterhavet (Hrz.D.II.122) ell. (især poet. ell. ) Atlant, oftest i best. f. Atlanten (jf. eng. the Atlantic): Drachm.XII.309. jeg agter mig over Atlanten. Pont.LP.VIII.112. *(Pan) skabte Morgenrøden | og den natblaa Atlant. SophClauss.F.24. 2) (især naturv.) hørende til ell. ejendommelig for Atlanterhavet og dets kyster. Smuk Perikon . . hører til de saakaldte atlantiske Planter. Dermed menes Planter, som hører hjemme i Kystegnene langs Europas Vestkyst. MentzO.Bill.187.   (jf. nordatlantisk S ).   1 Atlanten. Tyskland har tabt Slaget om Atlanten. Illeg.presse.119. jf. (ældre spr. ell. spøg. ): *Atlanterets Bølger. Bagger.II.405. ude paa Atlanteren. ODanholmNielsen.IMadamSvendsensKahyt.(1896).27.    3 i andre anv. m. tanke på det nordlige Atlanterhav. De atlantiske Dampskibsselskaber. Børsen.24/3 1911.286.sp.2. “den vestlige Verden” eller den “atlantiske”. Menn.i tiden.V.(1952).69.    m. tanke på Atlantpagten (se u. Atlant- S). Indlemmelse af ogsaa fjernere liggende Lande i det atlantiske Samfund. NatTid.17/10 1951.9.sp.1. det atlantiske samarbejde. Sal.T.1955-56.26. *vore atlantiske venner,| .. | tilraader flere baser. OleWivel.Nike.(1958).40.