Atlask, et, (l. br.) en. [ˈadlasg] (ogs. Atlas. flt. -ser. VareL.²60). (ænyd. atlas(k); til grund arab. atlas, egl. “glat”   formen Atlas (jf. ty. atlas) bruges nu især i fagl. spr., Atlask (efter mnt. atlask, adj. til at(te)las) især i dagl. tale) glinsende tøj, vævet med faa og spredte bindinger (dvs.: steder, hvor kædetraadene gaar under islættraadene ell. omvendt), saa at væsentlig kun det ene sæt traade ses paa retten; især om silketøj vævet paa denne maade, silkeatlas. udi en procession (blev) til vor Frue Kirke førte 2 sølv herpukker, hvorefter fuldte 6 trompet-blæsere alle udi hvit atlas (ændret til hvid Atlas. Holb.DH.III.44). Holb.DNB.339. Hallager.96. Den saakaldte tyrkiske Atlas, er Bomuldsatlas med Silkestriber. VareL.²60. Atlask. Moth.A218. Oehl.A.94. hvor kært var ikke dette poncerøde Atlask, naar det gløded tungt i lange, rige Folder eller straalede blankt hvor det sad tæt og stramt. JPJac.I.103. Atlasket dækkede over hende som en fyldig Strøm. Bang.III.70. det mørkerøde Atlask. smst. II.26. den skinnende Atlask. smst.70.   gen. atlaskes brugt som adj. (ell. første led af ssgr.) i bet.: (lavet) af atlask (jf. Fløjls-, Klædes-, Plysses- ofl.). Moth.A218. Nu bliver Spørgsmaalet, om jeg skal tage min blaa Atlaskes Vest. FritzJürg.nr.58. Det Atlaskes Slips var gaaet op. Bang.III. 155. Atlaskessko. smst.II.83. jf.: Maa jeg da ikke see hendes blotte Atlaskes Hænder. Holb.Usynl.III.1.