Bekajer Bekajer, en. [beˈkai'ər] flt. -e. (fra ty. bekaier ell. holl. bekaaier; maaske besl. m. bekajet, jf. dog holl. pegaaier i sa. bet.) tov til at kaje (dreje, brase) en raa med; ogs.: nedhaler (paa et læsejl). VSO. Funch. MarO.II.13. IdrætsB.I.359. (jf. II. Pagaj ). PGünthelberg.Søe-KrigsHaand-Bog.II.(1768).22. Vis mere +