† beslægtiget, part. adj. (ænyd. d. s.; efter mnt. beslechtigt) d. s. s. beslægtet. Riget (er) undertiden . . faldet til Udlændinge, efterdi de have været den afdøde Konge beslægtigede. Holb.DH.III.2. (St.Hans) var Frelseren nær beslægtiged. sa.Kh.97.   overf.: Facilitet og Tjenstagtighed ere . . tvende Dyder, som kand holdes at være hinanden nær beslægtigede. sa.Ep.III.432. een der var ham beslægtiget. leSage.GB.469.