Bestand-del, en. (< vAph.(1764); efter ty. bestandteil; jf. Bestand 2) en af de dele, hvoraf noget bestaar. nogle . . tro, at det har været Pyrmonter-Vand, men om saa er, da maa det i Tidens Længde have tabt sine mineralske Bestanddele. PAHeib.US.376. Legemernes Bestanddeele eller Grundstoffe. AWHauch. (1799).23. dersom man ved Universitetet ophørte at hævde denne Færdighed (dvs.: at skrive og tale latin) som en Bestanddeel af vor almindelige lærde Dannelse. Ørst. VII.153. I Paris har man . . søgt at trænge Balletten tilside og gjøre den til en blot Bestanddeel af Skuespillet eller Operaen. Hrz.XIII.290. en skødesløst forbundet Tømmerflaade, der . . skilles ad i sine Bestanddele og forsvinder. Brandes.V.188. Selvfornægtelsen er jo den væsentlige Bestanddel i al Troskab. MPont. SK.64.