Bibel-husar, en. (jf. ty. bibelhusar, -reiter; sml. Principrytter; spøg., sj.) person, som ynder at slaa om sig med (“rider paa”) skriftsteder. BlochSuhr. ÆS.VI.34. Christus . . prædikede Lighed og Broderskab blandt alle Mennesker. Og dog have vi for en stor Deel vore gevaltige Bibelhusarer (Grundtvig, Monrad, Hammerich) at takke for den slesvigske Krig! FDreier.Aandetroen.(1852).IX. hvorledes (skal jeg) undgaa at blive en Bogstavtræl eller en “Bibelhusar”. TheolTidsskr.1894.265. jf.: (i bispegaarden) spillede vi (som børn) Komedie. Det første Stykke, som blev givet, havde jeg selv lavet, det hed “Bibelhusar” – af hvilken Grund mindes jeg ikke.Thiele.LA.52. (jf. -rytter S og Postilrytter / Postil 1 ).