Bi-løber, en. [II.1] [ˈbiˌlø^?bər] (ænyd. d. s. i besl. bet.; efter ty. beiläufer)   1) om en underordnet tjenende person. Overvei nu . . hvorledes Lykkens Hiul havde dreiet sig for mig, der fra en Discipel i Jesuiter-Collegiet, var bleven Bieløber i en Underret.Biehl.Cerv.LF.II.354.   nu kun: kusk under den kgl. staldetat, som kun kører for andre end de kgl. herskaber. (opr.: mand, som gik ved siden af hestene ved kgl. paradekørsel). VSO. MO.   2) † tredje hest i forspand (jf. Tredling). VSO. MO.   1 om en underordnet tjenende person. (jf. Løber 1.2 slutn.). til en lille adelig Husholdning som (A.P. Bernstorffs) hørte tre Lakajer, en Kusk og en Biløber, der skulde gøre Tjeneste som Køkkenkarl. AFriis.BD.II.359.    kusk under den kgl. staldetat (osv.). yngre: Fhv. kgl. Biløber .. fylder i Dag 85 Aar. BerlTid.9/8 1952.16.sp.6.   2 tredje hest i forspand. ældre: Moth.L293.    overf.: et lille glas som ved drikkegilde tømmes ind imellem de store skåler. smst.    3 (jf. sv. bilöpare og holl. bijlooper i sa. bet.; ældre spr.) person der uretmæssigt driver mægler- ell. kommissionærvirksomhed. vi (lod) adskillige af dem indstævne og dømme som Bieløbere. PNNyegaard.S.48(om forhold på Skt. Thomas ).    4 (bogtr.) papirrulle som i rotationspressen løber sammen med den trykte papirflade og hindrer afsmitning fra denne på vidertrykscylinderen ved trykning af papirets modsatte side (jf. Smudspapir ). Sal.2 XI.897.