V. blomme, v. [ˈblωmə] -ede. (ænyd. d. s., ænht. blümen; jf. oldn. blóma, skyde knopper og blade; til I. Blomme; poet., sj.) 1) blommes, faa blomster. træet blommes. Moth.B250. *Da blommes Eng, da løves alle Kviste.Grundtv.PS.VI.626.  2) smykke (egl.: m. blomster. Moth.B249; jf. blommet). *(kunstneren) blommer dem (dvs.: altre og kapeller) med Guld og Farver.Rich.II.221.2 smykke; pryde. (jf. forblomme ).