bort-fæste, v. vbs. -ning (MO. TroelsL.IX.136) ell. (nu l. br.) -else (VSO. TroelsL.XI.16). 1) (nu l. br.) overlade i fæste; bortforpagte. Konge-Tiender skulle bortfæstis til de Sædegaarde, som ligge enten i samme, eller i næste Sogn.DL.5 –3–26. At bortfæste en Gaard. VSO. At bortfæste Jord.MO. 2) tinge i tjeneste mod en vis løn. bortfæste sig til Bondearbejd og Tieniste.DL.3–19–4. Tode.X.101. Det 18aarige Tyende bortfæster sig selv.VortHj.III3.177. 3) (foræld.) give (en kvinde) bort i ægteskab paa lovformelig vis; især som vbs.: ofte synes Brudgommen end ikke at have kendt sin tilkommende af Ydre, førend han ved Bortfæstningen (dvs.: trolovelsen) fik hende at se. TroelsL.IX.22. smst.XI.16.   som fællesbetegnelse for trolovelse og giftermaal. Naar ved Gavernes Udveksling Trolovelsen var fuldbyrdet, gik man over til Bortfæstningens andet Afsnit: Giftermaalet.smst.IX. 151.