bort-skære, v. [-ˌsgæ^?rə] vbs. -else (VSO.) ell. -ing. (ænyd. d. s.)   1) fjerne ved hjælp af et skarpt redskab. VSO. Hvad der har taget Skade, maa bortskæres.MO. At bortskære et Lem.S&B.   (overf.) om at fjerne noget af en tekst. isaafald foretages Bortskjærelsen ikke for at forkorte Stykket.Heib.Pros.IV.84.   (l. br.) faa til at ophøre; afbryde; afskære. Bortskjær Troen al Forbindelse med Omverdenen, hungre den ud: desto uindtageligere bliver den. Kierk.X.89. 1 (tallet udgår). Æblerne vaskes, fordærvede Pletter bortskæres. StatensHush.FaglMedd.1939.36. Bortskæring, Brænding eller Bestraaling (af et æg). Sal.T.1941-42.1300.    (jf. skære bort / IV. skære 18.1; fagl.) om vandstrøm. HolbO. Revet er mulig bortskåret av strømmen. SøkortStedn.I.83.