I. Dag-leje, en ell. (sj.) et (AndNx.PE.II.186). [2.1]  1) tjenesteforhold, hvorved der mod dagløn (ell. paa akkord) ydes legemligt arbejde i een ell. flere dage. Olufs.NyOec.I.17. (han) tog fat i almindeligt Dagleje paa Havnen. AndNx.PE.II.186. Der blev somme Tider tærsket paa Dagleje; der kunde da være den Tærsker, som næsten ikke bestilte noget.SjællBond.119. Sal.²V.418.    især i udtr. som gaa paa (ell. l. br.: i. MO. And Nx.DM.II.52), være paa dagleje. gaa paa Dagleje for Godsejeren eller Bønderne. GBang.S.24. JVJens.HF.25. Jens (var) altid ude paa Dagleje.Aakj.VB.67.   (nu næppe br.:) tiene i Dagleie hos een. VSO. MO. 2) (nu kun dial.) d. s. s. -løn. Moth. D14. tiene . . for Dagleie.MO. 1 ældre: Den utilbørlig axesankning .. af friske og sterke folk, der bedre kunde tienne både sig og sin næste med at tage mod dagleie, måe og hver bye se afskaffet. Cit.1739.(Vider.III.454).    med det jeg nu har, er det mig umueligt, om jeg ikke vil nødes til at gaa i Dagleje i Astrachan. Rask.Br.I.379.