Dag-lønner, en. († -lønnere. 5Mos.24.14(Chr.VI)). [1.1] (ænyd. d. s., jf. ty. tagelöhner; nu næsten kun bibl., gldgs. ell. dial., ellers fortrængt af Daglejer) person, der arbejder for dagløn; daglejer. en Daglønner, der venter paa sin Løn.Job.7.2. hvor mange Daglønnere (1907: Daglejere) hos min Fader have overflødigt Brød?Luc.15.17. Holb.Anh.140. En Daglønner faaer om Dagen 20. Hollandske Styver.Tullin.II.288. naar vi skal gaae al Kiøds Gang, bliver maaskee Veien nok saa trang for Regenten, som for Daglønneren.Biehl.DQ.IV.10. Hauch.VII.360. *En Daglønner rydded en Gruushob der. Kaalund.FD.36. (han) fik Ansættelse som Daglønner i et lille Lysestøberi.Brandes. NG.42. (han sled) som en Daglønner.EBrand. UB.179. Feilb. jf.: den blotte Mængde af Subskribenter er allene den literariske Daglønners Attraa.Tode.ST.II.Fort.