damascere, v. [damaˈse^?rə] (nu l. br.: damaskere [-ˈsge^?rə]. Moth.D25. vAph. (1764).111. OpfB.²II.107). -ede. vbs. -ing (s. d.). (fra ty. damascieren, afl. af Damaskus; jf. Damascener, Damask)  1) indlægge mønster af guld, sølv olgn. i overfladen af metalgenstande, især vaaben; ogs.: pryde metalgenstande, især vaaben, v. hj. af anløbning olgn. Moth.D25. en Staal-Kaarde damasceret med Guld.Klevenf.RJ.90. Sal.² V.461. 2) fremstille (vaaben af) damascenerstaal. vAph.(1764).111. Meyer. især i perf. part.: En damasceret Bøssepibe.VSO. prægtig damascerede og med sølvbelagte Fæster prydede Sværd.Wors.SlesvigsOldtidsminder.(1865).54. JapSteenstr.T.22. Opf B.²II.107.  3) (herald.) part. damasceret anvendt som adj. om felt ell. figur i vaabenskjold: som er udsmykket med vilkaarlige, svagt antydede arabesker olgn. Meyer.  4) (l. br.) indvæve (blomstret) mønster i tøj. smst. 1 Jern af damasceret Udseende (: blåtanløbet). MagKHaandv.I.(1827).222.   3 (herald.). Skjold med damasceret Bjælke. KrErsl.Rep.II.77.   4 Brocheret eller damasceret Vævning. Varehus.1925.Till.11.