Dandy, en. [ˈdandi ell. m. eng. udtale] flt. -er [ˈdanˌdi^?ər] (fra eng. dandy; oprindelse usikker; jf. dandere, dandinere; dagl., l. br.) person, som er (overdrevent) elegant og moderne i klæder; modeherre; laps. S&B. Brandes.IX.305. Drachm.IX.156. (han) er blevet klippet og friseret. Og klædt som en Dandy.ORung.P.107. flt. -er ell. (ældre spr.) dandys, -dies.    ældre o.a.: PalM.D.(se u. I. Studser ). de londonske Dandys. CBernh.VII.101(år 1834 ). engelske Damer og romerske Dandies vise sig til Hest. HCAnd.DB.131. de italienske Dandier. Holst.SS.171. da man var ung Dandy og det hele (: det at belåne sine ejendele) kun en pikant Spøg. JacPaludan.UR.333. *trætte nelliker | som piger skabte for en dandys knaphul. IljitschJohanssen.Nature morte.(1950).62.