dementere, v. [demənˈte^?rə] -ede ell. (sj.) -te. vbs. jf. Dementi. (af fr. démentir, af mentir, lyve) (offentlig, i kraft af bedre viden) erklære (en efterretning, ytring olgn.) for usand; benægte. jeg kommer Hm – med et Dementi. Der var noget, jeg vilde dementere.Rode.MT.2. Umiddelbart efter at Aviserne . . havde bragt Meddelelse om den forgudede Sanger Fabianos Forlovelse . . blev Efterretningen dementeret. ERode.GK.101. Litvinoff dementerer Rygterne om Revolutionen i Moskva.LollF Venstrebl.¹⁶/₆1920.2.sp.6.    m. person-obj.: beskylde for usandhed. (demonstranterne begav sig) til Raadhuspladsen, hvor de tilfredse med den vel anvendte Aften og uden Fare for at blive dementerede af Kabinetssekretariatet sluttede (med at) synge Der er et yndigt Land.Pol.¹⁹/₃1920.6.sp.2. ældre (se ogs. ndf.): Dementere, dementi. Et i den seneste tid fra det Franske hentet modeord, som man i den grad har fundet behag i, at det nu maaske vil synes uundværligt. Selmer.FO.II.130.    beskylde for usandhed. Dementere, (udtalt) (demangtere), gjøre til Løgner. Primon.Lexicon.(1807).