desto, adv. [ˈdæsdo, ˈdesdo; alm. dæsdo, desdo] († disto. Holb.Stu.I.9). (ænyd. disto fra ty. desto (ænyd. diste, glda. thiste, thes the fra mnt. deste), af oht. des diu, egl. gen. og instrumentalis ent. intk. af der, den   “er temmelig nyt i Sproget, og tilhører endnu nærmest Talespr.”Levin.) som bestemmelse til en komparativ: d. s. s. des 3. 1) d. s. s. des 3.1.   m. nægtelse: kun i forb. ikke desto mindre, ikke derfor mindre; alligevel. Rescr. ang. at (ingen) skal være berettiget til, for Skippernes Passers Paategning noget at nyde, og at Skipperen ikke destomindre uden ringeste Ophold skal expederes.Reskr.¹⁸/₉1744. han indeslutter hende i en Kasse med fire Laase, nedsænker hende i Havet, og mener nu at være sikker for hendes List, men ikke desto mindre har hun havt hundrede Elskere.JLRasm.1001Nat.14. Pont. LP.²I.123. AndNx.PE.IV.291. Skønt rettelsen måske synes naturlig, er den ikke desto mindre utilladelig.Brøndum-Nielsen. SF.101. det lyder utroligt, men det er ikke desto mindre sandt ┆   uden nægtelse. Kand du ellers hitte paa noget andet at spilde Tiden for ham, saa er det disto bedre. Holb.Stu.I.9. Brors.81. Jeg havde Hovedet saa fuldt af Tanker . . at jeg tænkte desto mindre paa Veyen.Pamela.I.242. Blich.II.159. *Er hun fattig, saa trænger hun jo | Desto meer til vor Ømhed og Varme.Holst.II.320. Individet kan . . vel føle sig lykkeligt i Rusens Øieblik, men bliver kun desto ulykkeligere.Kierk.I.64. de (lemmer), som synes os mindre ærefulde paa Legemet, dem klæde vi med des mere Ære; og de Lemmer, vi blues ved, omgives med desto større Blufærdighed.1Cor.12.23(1907). nu oftest: saa meget desto. er der Nogen, der har Gavn eller Glæde af (bogen), saa meget desto bedre.Kierk.IV.279.    henvisende til en flg. begrundende sætn. (man haabede) at de skulde føre Krigs-Folket af de andre Danske Provincier . . og destomeere, efterdi de Svenske Commissarier havde viist Rigets Hoffmester Kongens af Sverrige Brev. Holb.DH.III.284. nu kun i forb. saa meget desto (bedre, mere osv.) som, se som, konj. 2) d. s. s. des 3.2. Brors.98. (ilden) er kun sagtnet for at brænde desto jevnere og varigere.Mall.KF.7. Var han langsom til at svare, var han desto hurtigere til at kjøre.Blich.IV.120. *Af Skov man øiner Intet, | Men desto mere Sand.Winth.HF. 126. de danse kun lidt, men spise desto mere.Goldschm.I.216. Tops.I.37. det gamle Ferskenespalier, der aldrig bar Frugt, men saa mange desto flere Blade.Schand.BS. 129. 3) d. s. s. des 3.3; især indledende eftersætningen efter en sammenlignings-bisætning, der indledes med jo. jo reenere jeg maler Dyden, desto større er Ligheden.Basth.Tale. (1782).9. jo flere Kundskaber Nogen besad, desto dueligere var han og til Forretninger.Engelst.Tale.(1808).19. han bød dem, at de skulde Ingen sige det; men jo mere han bød dem, destomere (Chr.VI: jo langt mere) kundgiorde de det.Marc.7. 36. jo flere Maader man lærer at hjælpe sig paa, desto galere kommer man fra det. Kierk.III.210. jo mørkere det blev, desto høiere steg Ottos Angst.Goldschm.Hjl.I.61. jo længer det varer, desto værre bliver det ┆   (nu l. br.) m. bisætningen efterstillet. Strængen strammes desto mere, jo stærkere den bøies.Ørst.III.104. smst.II.40. vi agte (en lærer) desto mere, jo mere han . . besidder Lærdom.Mynst.Tale.(1843).7. Faar jeg desto mindre Part i Dig, jo højere jeg elsker Dig?Goldschm.V.298.  4) d. s. s. des 3.5. til desto større Sikkerhed besluttede vi at opholde os her til Aften.Blich.I.210.1 henvisende til en flg. begrundende sætn. yngre: konflikten mellem guder og jætter (i eddaen) er desto mere tragisk, fordi de også drages mod hinanden. VillySørensen.(Pol.4/9 1983.III.10.sp.7).   4 De spille denne Bonde for destomeere at forvirre hans Spil. Skak.(1773).88.