disig, adj. [ˈdi·si] († dissig). (fra nt. disig ell. holl. dijzig; vist besl. m. Dæmring; jf. I. Dis, Dising; ordet er nu næsten fortrængt af diset) d. s. s. diset. for det mindste det er disig, er man for langt fra Fugle-Skiæret til at see dette, saalænge man har det andet endnu i Sigte.IslKyst. 14. dissig Luft.SøLex.(1808). Himlen var overtrukken med disige Dunster.Blich.I. 202. Veirliget er sædvanlig disigt, naar Vinden er mellem N. og V. ArchivSøvæsen. I.89. en mild og disig Luft hviler endnu tildeels over (søen).Høyen.Moltke.50. *Rummet, | som et disigt Halvlys fra oven fik. Gjel.Rø.80. KMads.(Verdenskult.VI.155). IdrætsB.I.361.