draget, adj. [ˈdra·ɋət] (nu næppe br. dragen. VSO. jf. blakdragen). (ænyd. d. s.; vist egl. part. af III. drage 9, jf. I. Drag 5, ænyd. drage, stribet kreatur, oldn. dregill, baand (jf. Drejl), men paavirket af et besl. ord: sv. dial. drakig, stribet, no. draak, oldn. drák(a), stribe) 1) (landbr. ell. dial.) om kreatur: som har striber ell. baand af en anden farve end kroppens grundfarve; spec.: som har en hvid stribe henad ryggen (jf. ssgr. som rød-, sortdraget). Moth.D114. VSO.I. 625. MO. Schand.TF.II.387. Naa, Mutter! hvad synes I om den Dragede?AntNiels. FL.II.17. ZakNiels.K.86. Thorsen.131. Feilb.  2) (foræld., sj.) om klæder olgn.: udsyet; broderet. *Saa bindes Eders (dvs.: en bruds) Haar med dragne Baand.Hrz.VI.213.2 udsyet; broderet. jf. 2 sorte dragets klædninger. Cit.1743.(FrHjort.SlægtenGjerløff.(1904).90).