I. † Drøb, et. drøb (d. v. s. drø̀b). Høysg. AG.137. flt. d. s. (ænyd. d. s. og (i ssgr.) -drøff ofl.; jf. æda. dryp, draabfald (3); egl. sa. ord som Draab; jf. Dryb, Dryp) det som drypper ell. falder ned i draabeform; dryp; spec.: tagdryp. Et ideligt drøb (1871: Tagdryp) paa den dag, det regner saare; og en trettefuld qvinde ere lignede ved hverandre.Ords.27.15(Chr.VI). smst.19.13 (Chr.VI). VSO. MO.