endogsaa, adv. [enˈωɋsω, æn-; dagl. enˈωsə, æn-] Høysg.AG.117. († enddogsaa. TBruun.II.224). (ænyd. d. s.; af I. end og ogsaa; har (især i talespr.) fortrængt endog (2); jf.: “Talespr.”Levin.) 1) † d. s. s. endog 1. den (sæd), som er saaet i den gode jord, er den, som hører ordet, og forstaaer det, og bær endogsaa (1871: ogsaa) frugt. Matth. 13.23(Chr.VI). Lutheri Reformation, som kort tilforn begyndte, havde giordt temmelig Virkning end ogsaa i de Nordiske Lande. Holb.DH.II.47. Høysg.AG.29. (jeg) elsker jer . . | Ei blot i Live, men endogsaa død. Bagges.Ep.261. 2) d. s. s. endog 2.    2.1) d. s. s. endog 2.1. (officerer) duellere for ingen Ting end ogsaa med deres Overmænd. Holb.Jep.V.6. *Dyden agtet blev, endogsaa hos en Stodder. Bagges.ComF. 105. Skal der udrettes Noget, behøves Varme, ja endogsaa Lidenskab. Goldschm. Hjl.II.353. e. alm.    2.2) † d. s. s. endog 2.2. jeg er . . et ejegot Gemyt . . som aldrig søger at hevne mig, endogsaa icke paa Degnen, som sætter mig et Horn paa efter et andet. Holb.Jep.I.3.     2.3)  d. s. s. endog 2.3. *Hvert Ord gik ud paa Vers, hvad jeg endogsaa skrev. Falst.Ovid.105. (han kunde) umueligen . . blive vred, dersom endogsaa undertiden Grøden var sveeden. Tode.ST. II.91. De bliver min Ven . . i hvordan det endogsaa gaaer. PAHeib.Sk.II.343. Men havde man endogsaa fundet Kuglen . . i det halvraadne Kreatur, hvis var den saa? Blich.III.511. nu næsten kun efter konj.  om: hun kan ikke hjelpe Dem, om hun endogsaa ikke var upasselig. CBernh.I.165. De skal ikke slagte Dig, selv om jeg endogsaa bliver vred paa Dig. HCAnd.V.350.2.3 ved indrømmende bisætn. hvad Fruen endogsaa var, nogen Hurtigløber var hun ikke. CMøll.PF.411.   388,56 efter konj. om : den konservative Regjerings Frygt for at vove sig omendogsaa nok saa lidt udenfor det Bestaaende. Vodskov.SS.256.