Eng-bund, en. († Engebund. PJuel.GB.2). enggrund (jf. I. Bund 7); eng(stykke). Agerland, eller Engbond. DL.5–10–21. Der ligger megen Engbund til hans Gaard. VSO. Ing.EM.III. 82.    nu alm. om mulden: Mændene trak, saa at Træskoene stod dybt i Engbunden. JVJens.HF.52. jf.: Det blev en meget varm Dag. Asfalten var som dansk Engbund at træde paa. KnudPouls.U.75. (Enge-. EPont.Atlas.II.302.    Enges-. Cit.ca.1750.(Stedn.X.126)).    (ænyd. d.s.). frugtbare Agre og feede Engbunde. Argus.1771.Nr.19.4.    (jf. -jord 2 og Mosebund 2 ).