En-spænder, en. [ˈe·n(ˌ)sbæn(')ər] flt. -e. (ænyd. d. s. og enspændi(n)ger, enspænding, ordonnans, kurér; ligesom sv. enspännare efter ty. einspänner (ældre einspännig, mnt. einspennich); af ty. spann, (for-)spand, spannen, spænde; egl.: som ikke er i spand med andre; jf. Tospænder)  1) (nu især talespr.) hest, som er vant til at gaa alene for vogn, plov osv.; enspænderhest. VSO. MO. hvis Du vil følge med om paa Holtinggaard, saa bliver vor Enspænder straks sat for, og saa kjører vi sammen derover. JakKnu.G. 196. hesten er vant til at gaa enspænder ┆    køre med enspænder, (spøg.) nøjes med een snaps, kun have eet barn olgn. D&H. jf. Feilb. 2) vogn, der er beregnet til ell. forspændt med een hest; enspænderkøretøj. det (gik) afsted i en Eenspænder, fem Personer indeni, tre udenpaa. HCAnd.XII.205. Goldschm.VT.29. kokette Enspændere med Plads til to, højst tre Personer. Esm.I.69.  3) (foræld.) om ryttere, der enkeltvis tjente kongen, især som budbringere: kurér (se HistTidsskr.4R.V.385). Moth.E57. TroelsL. I.102. ONielsen.HjermogGindingHerreder. (1895).212. 4) (overf. brug af bet. 1) person, der ikke egner sig til samarbejde med andre. JakKnu.LU.239. Kold var en udpræget Enspænder, hvis hele Ydmyghed var vendt mod Himlen, mens han tillidsfuldt værdsatte sig selv som en enestaaende Kraft blandt sine Medmennesker. HBegtr.JK.26. sa.DF.III.39. Pol.²³/₄1911.3.   (-spændiger. Slange.ChrIV.1455(i bet. 3 )).   1 om hest. Hestene bruges mest enspænder. MartinAHans.M.106(jf. gaa enspænder sp.465,23   3 rytterordonnans, -kurer. Efter alle disse reed Kongen self med Printzen .. omringet af deres Drabantere og Eenspendere. Slange.ChrIV.263.    5 d.s.s. Enspænderfrakke. Alle var nu i Opbrud .. Willibald og Arthur trak i slidte Enspændere. CLundgaard.Ismael.(1899).22.