† erbyde, v. præt. -bød; part. -budet. vbs. -else. (ænyd. erbiude, -byde; efter ty. erbieten; jf. ærbødig) erklære, at man er villig (til at gøre noget); tilbyde. Moth.E81. VSO. som vbs.: Erbydelse til Foreening i Religionen at indgaae. Tychon.AB.b2^r.   især refl.: de have erbudet sig at ville paatage sig samme verk i stand at bringe. Cit.1702.(KbhDipl.VII.658). (han) erbød sig . . til ald tienniste og høflighed. JJuel. 55. jeg erbyder mig strax at deponere her i Retten 24 Rdl. til Viidere.Holb.Hex. V.1. jeg erbyder mig til at modtage (embedet) uden at nyde Løn. Cit.1759.(HistM Kbh.I.624). Wiwet.EL.90.