Falskneri, et. [falsgnəˈri^?] flt. -er. (omdannet (efter Falskner) af Falskeri; især ) falsk handling ell. optræden. vAph.(1759). det almindelige Falskneri er at udgive sig for noget mere end man er. Kierk.XII.344. Brandes.X.408. ved sin letsindige Omgang med de falske Penge var (han) Skyld i, at Falskneriet blev opdaget. Pol.¹¹/₁₂1903.A.1.sp.8.   m. konkr. bet. (jf. II. falsk 3.1): noget forfalsket; eftergjort vare. Ophavsmanden til dette Falskneri (dvs.: de pseudo-isidorske dekretaler). FrNiels.KH.II. 231. spøg.: Bordets Trylledug dækkedes som af sig selv med Kælderens ædleste Falsknerier (dvs.: vine). Esm.I.141.