Falstring, en. [ˈfalsdreɳ] flt. -er. (ænyd. d. s. (Kalk.V.232); afl. af Falster; se DSt. 1914.32f.; jf. Falsterbo) person, som er hjemmehørende paa øen Falster. En Lollig og en Falstring har noget at kaste hverandre i Næsen, endskiønt ikkun en Rendesteen giør dem til diverse Nationer. FrHorn.PM.81. *Falstring og Laalik og Sælandsfar. Grundtv.PS.V.394. MO. (se u. Falsterbo). Saaby.⁷ Sal.²VII.723. (Falstringer. en Fastringer. Schousbølle.Saxo.573. Tode.IX.123. AchtonFriis.DSØ.II.380.386).