fenstre, v. [ˈfænsdrə] -ede. vbs. -ing. (fra nt., ty. fenstern, vist afl. af fenster, vindue (jf. dog TroelsL.³IX.20ff.)   ordet er vist først brugt af Blich.) dels (foræld.) om den skik at gaa paa nattefrieri hos en kvinde ved at krybe gennem hendes kammervindue ell. gøre hende sin opvartning uden for dette, dels  i al alm. om natligt besøg hos en kvinde (paa denne ell. anden maade). jeg troer, at alle de unge Karle . . har faaet isinde at fenstre her inat. Blich.II. 452. smst.III.487. Han fenstrer siddende i hendes Vindueskarm i en dejlig Maaneskinsnat.Brandes.VII.550. Lydløst lukkede hun Vinduet op, og . . i Bytte for Sokkeparret modtog (hun) Halsbaandet . . Der blev ikke vexlet et Ord. Det var den “Fenstring”. Gjel.M.275. Fruen (havde) rent ud forbudt hende at tage imod Kjæresten og sagt, at hvis han alligevel “fenstrede”, blev Betty sagt op strax. Baud.JB.124. sa. Sne.131.   billedl.: *de har sledsket Retfærdigheds strenge Gudinde | til en Kokette for Magten parat, | i hvis Tempel Mammon kan fenstre. Gjel.Rø.89.   (spøg.:) Gaardens Gæster gjorde deres Opvartning ved Moders Vindue. Det vendte ud mod den lange Allé, der førte op til Gaarden . . Her udenfor “fenstrede” Gæsterne, inden de kom videre. Wied.US.I.35. (m. ty. form (inf. og vbs.) fenstern. se ndf. – sj. fønstre). (jf. ligge på tro og love / II. Love sp.1209,33). Fenstern ↄ: Nattefrieri. Baden.JurO.148. min Bedstemoder var en inderlig moralsk Kone, og hun fik sin Mand ved “Fenstern”. .. Ikke et Kys fik de ved Nattefrieriet! HCAnd.SS.V.92(år 1849 ). Fønstring. *Aa, giv mig Lov at komme, | i Aften maa jeg fønstre. | Din Underkjole har saa pæne Mønstre. SigfrPed.BlaaMandag.(1931).49.