fir-skaaren, part. adj. [-ˌsgå^?r(ə)n] (†  fire-. Moth.F181. Tode.ST.II.66.97). intk. -skaaret (især i bet. 1) ell. -skaarent (især i bet. 2).  1) i egl. bet.    1.1) (fagl.) om bygningsmateriale (især tømmer) olgn.: som er (især v. hj. af sav) skaaret til paa alle fire sider (saa at tværsnittet danner et rektangel ell. kvadrat) (jf. -hugget). Moth.F181. VSO. Funch.MarO.II.36. Wagn.Tekn.472. ForstO.    1.2) firskaaren talje,  talje bestaaende af to blokke med hver to skiver. Funch.Mar O.I.124. Scheller.MarO.  2) om personer: af kraftig, især undersætsig (firkantet) legemsbygning; sværtbygget; bred(skuldret); drøj (3). vAph.(1759).99. Dovenskab opspilede hendes fireskaarne Bygning. Tode.ST.II.66. *Fiirskaaren, stærk af Lemmer. Oehl.HK. 55. V. var en undersætsig fiirskaaren Karl med et tykt sort Haar. Blich.(1846).IV.221. Knagsteds lille, firskaarne Person holdt sig (rank).Wied.LO.61.   (billedl.) om tænke- og følemaade: robust; bred (3); kraftig; drøj (4.2). Der var just ingen høj Begejstring . . i Talen, men . . en bred, borgerlig bonsens, en firskaaren Oprigtighed. Schand. TF.II.113. (den) kraftige Patos, som drøj Sandhedskærlighed og en firskaaren sund Fornuft kan meddele en tapper Kvinde. Brandes.IX.206. 1 i egl. bet. 1.3 om tøj: skåret til så stoffet ell. udskæringen danner en firkant. (han bar) en fireskaaren, foeret Hue. LHøyer.G.13. Chemiser, 2, den ene rundskaaret, den anden firskaaret. 1923.(se u. rundskære 1 ). (spencerkjolen) har vid nederdel og en top med firskaaren udskæring. Pol.17/11 1959.19.sp.2.    1.4 skåret i fire stykker. da kommes derudi sex tynde Skiver Suurbrød og to Stykker fiirskaaren Rødløg. JFBergs.HK.604.