II. Flud, et. [fluð] uden flt. (glda. d. s., fsv. flut; sideform til oldn. flot, se Flaad; dial. (sjæll.) og ) 1) (jf. Flaad 1) flyden (af vand olgn.); flydende tilstand; ogs. mere konkr.: noget flydende; strøm; flod (I.3.1). *alle Taarers Flud.Bagges.I.282. *(han) vented paa, | Det Flud af skident Vand dog Ende vilde faae. smst.V.228. *Sæbekostens hvide Flud (dvs.: barbersæben). smst. 251. *persekarrets klæbrig-røde flud.NMøll. E.99. ogs. (jf. Flaad 3) om udsondring af saar. OrdbS.   i flud, i (strømmende ell. flydende) bevægelse. billedl.: *Da gik der tilgavns paa Ismasserne Brud, | den store Lavine kom i Flud. Brandes.VI.659. overf.: Naar Menneskets Bevidsthedskres er et stivnet Aggregat af fikse Begreber . . betragter han alle Forsøg paa at bringe disse anatomiske Præparater i Flud som Fornærmelser mod sin Personlighed.PMøll.II. 408. suppen lindede på humøret, og rødvinen satte det i fludd. Hjortø.F.133. 2) overf.     2.1) flod (3.2-4); strøm; væld. *der strømmer | Fra Smilets Sæde, Munden, frem | Et Flud af Spørgsmaal. Hrz.D.III. 12. Efteraarssolen . . sendte et . . Flud af Straaler hen paa hans Leie. Kofoed-Hansen. DL.139. et “Flud” af Nyheder.PVJac.Breve. 135. *Følelsernes brede Flud. Schand.SD. XXXVI.   om tid: hengliden; forløb; gang. *Saa hengled her hans Tid . . | Dog i sit monotone Flud | Den huled Dag for Dag ham ud.PalM.VII.36.     2.2) m. h. t. tale, digtning olgn.: flugt (2.3). (han) var Helms's ikke uheldige Rival i morsom Visedigtning, men havde ikke Helms's flotte Flud, der bragte Tilhørerne til at tro paa, at Viserne var improviserede. Schand.O.I.129. Ikke altid er der (i Richardts poesi) et saadant Flud, en saadan Strømmen i Verset, som . . i “Sancta Rosalia.” Brandes.II.473. at udtale sig med Liv og Flud. smst.III. 164.1 flyden (af vand olgn.).   2 overf. 2.1 (jf. Hen-, Sammenflud ).   2.2 m.h.t. tale, digtning olgn.: flugt. ældre o.a.: *Faaer (du) Ordene paa Flugt i Rimets Flud, | Da bilder du dig ind, du er en Gud. Bredahl.I.216. Hans (: historikeren og filologen Chr. Molbechs) Stil har, hvor den er bedst, Flud, endogsaa Verve, men ikke Sans for det brillante. MBorup.Molb.(1954).448.